2020

14. marts 2020

Vi må nok desværre erkende, at der grundet arbejde og familieforøgelse ikke har været tid til at pleje musikken i Loutor den seneste tid, hvilket vi beklager over for vores publikum.

Til vores store glæde lever nogle af vores numre videre, dog i anderledes arrangement, da gruppen De fire har taget et par af melodierne på deres repertoire.

Læs mere om De fire her: www.defiremusik.dk

Tak for al den støtte der har været til Loutor gennem tiderne og måske høres vi lige pludselig ved.

Vi sælger stadig vores 2 CD udgivelser – nu til kr. 50- for begge to.

Sommer 2015

26. juli 2015

Det har været rimelig hektisk med indøvning af numre med band; men det har været det hele værd. Det er en dejlig fornemmelse at stå med en god backing i ryggen, når vi har spillet diverse offentlige og private steder. Vi er også blevet taget rigtig godt imod, og der har været god stemning.
 
Enkelte optrædende har været mere intime, hvor det kun er vokal og harmonika. Men heldigvis er melodierne jo også komponeret for harmonika, så det vil stadig ikke være noget for os at benytte playback og den slags.....
 
Endvidere har både Louise og Torben været aktive til anden side, nemlig med instruering af Kaløspil 2015, hvor der også er skrevet og komponeret nye sange. Så der er ingen, der ligger på den lade side. 
 
Fortsat god sommer.

Radio besøg og udvidelse af band

25. april 2015

Radio besøg

Vi har været på radiobesøg hos Radio Aadalen, Ødsted og Radio Aadalen, Skjern.
 
Begge steder blev vi taget rigtig godt imod, og hvert sted er der kommet en times udsendelse ud af det med interview og vores musik. Det var rigtig hyggeligt. Udsendelserne vil blive sendt i løbet af maj.
 
Radio Aadalen, Ødsted: Lørdag d. 2. maj i programmet ”Mellem 14 og 15” med Mogens Krintel som vært (Net radio)
 
Radio Aadalen, Skjern: Torsdag d. 21 maj kl 18 i programmet ”En musikalsk time” med Jens Lauridsen som vært (Net radio)

Klik her for at se billeder fra besøgende.


Udvidelse af band
 
Det er lykkedes os at få Kim Schou og Kjeld Rimpler med som backing til vores optrædender. Kim spiller guitar og var med på vores single CD ”Jeg ska’ se, hvad jeg ka’ gør’” og Kjeld spiller bas – og efter et par øvegange er vi klar til at indtage scenen.


Interview, Live, Dansktop og Video

6. marts 2015

Vi har fået invitation til radiointerview hos radio Aadalen i Skjern og radio Ådalen, Ødsted.
Vi glæder os meget til at komme begge steder.
 
Hidtil har vi jo ikke optrådt så meget live; men en par kommende offentlige arrangementer kan da nævnes her:
 
Lørdag d. 30. maj i Kulturhuset, Pavillonen i Grenaa, kl. 15.15 - 16.00
 
Lørdag d. 13. juni i Musikdrevet, Koed, kl 19.00
 
Tirsdag d. 23. juni sct. Hans på Kalø



”I Brasilien” kom til at ligge alle de 10 uger på Radio Studie Tønder, som den måtte – med en 4. plads som højeste placering. Det er vi rigtig glade for.

”Tag fat om hornene på tyren” ligger i øjeblikket som alderspræsident med 9 uger på Stevnstoppen med en 5. plads som højeste placering. Til gengæld har den været på en 2. plads på 
 
Danskstoppen Subnet, hvor vi har ligget i 3 uger til nu. Så det er ikke slut endnu.
 
Vi har fået lavet en lille video til ”Led mig ind i dansen”, og den ligger nu på youtube, hvor den kan ses fra dette link https://www.youtube.com/watch?v=dBy2W3Qc50I

Anmeldelser

15. januar 2015

Vi har nu været CD aktuelle i en god måned, og tilsyneladende er vi blevet taget godt imod. Der
var været lidt kritik vedrørende mix og lyd på CD’en; bl.a. manglende rumklang. Dette har vi ikke 
selv være opmærksom på, da vi ikke er vant til den store rumklang, når vi har spillet Kalø op uden
forstærkning af nogen art. Men selvfølgelig noget vi vil tage højde for en anden gang.
 
Ellers overvejende pæne anmeldelser, så som:
 
”Det er absolut en CD der er værd at lytte til” /Kurt Terkelsen – Dansktoppen Subnet.
 
”Kan man lide en god fortælling med humor, håb og sorg, så er denne produktion i topklasse.
Louises vokal har indlevelse og glød….. de fleste af numrene er så flot fremført, at det giver én
gåsehud. Musikken med en dominerende harmonika er perfekt til disse sange. Det giver en ekstra
energi og er i øvrigt spillet på en måde, så englene synger”. / Steen Kofoed – dktoppen.dk.

Placeringer på Dansktoplisterne

15. januar 2015

Lige nu er vi aktuelle på Stevnstoppen med Ingemar Fälths ”Tag fat om hornene på tyren”, hvor en
5. plads hidtil har været højeste placering. 
”I Brasilien”, sangen fra vores Kaløspil ”Charleys tante” ligger hos Radio-studie Tønder med 7. 
plads som højeste placering til nu.
Nicolai Møllers ”Lillepigedrømmen”er jo lagt ud på YouTube og har også ligget på flere lister med 
pæne placeringer; men bedst er det gået den på ChartBase Dansktopz, hvor den i 4 af ugerne lå på
1. pladsen og på årets top 50 i 2014 blev placeret som nr. 10.

Så blev vi CD aktuelle med CD’en ”Virkeligheden mellem drøm og håb”

28. november 2014

Efter at have været længe under vejs står vi endelig med det færdige resultat – og vi synes selv det har været ventetiden værd. Dette skyldes ikke mindst de rigtig gode tekster, vi har fået af Nicolai Møller. Dejlige hverdags tekster med kant og humor. 
 
Endvidere var vi så heldige at få et rigtigt top nummer af den svenske hitmager og Grand old man Ingemar Fälth. Ruth Stentoft Gundersen har lavet den danske oversættelse.
 
Endelig har vi taget et par numre fra nogle tidligere års Kaløspil og ”peppet” dem lidt op. Eller rettere Owe Astmo har peppet dem op. Han står for baggrunds instrumentering og rytme samt mastering på de 10 første numre. 
 
Som en lille bonus har Signe Kjær Jensen lavet et remix af ”Mark, spion” for os.
 
Og så må vi jo ikke glemme, at vi har fået hjælp af Holger Østergaard til at synge duetten ”Så vil jeg månen hente”.
 
Som nævnt er det en rigt varieret CD og alligevel knyttet sammen i virkeligheden gennem håb og drømme.

CD og Lillepigedrømmen

28. september 2014

Nu har vi fået indspillet vokal og harmonika på samtlige numre, og de fleste er mixet færdig af Owe Astmo, så vi er tæt på at være CD klar. Det glæder vi os meget til.

Vi har sendt en lydfil ud med ”Lillepigedrømmen” til forskellige lokalradioer og håber det bedste for den. Endvidere er der lavet en lille videoanimation på YouTube og er efter få uger kommet på 1. pladsen på Chartbase.dk

Videoen kan ses fra dette link:https://www.youtube.com/watch?v=EgrZHOe-UU0

CD

4. april 2014

Vi har fået indspillet ca. halvdelen af de numre, som vi forventer skal med vores CD. Det er gået lidt langsommere, end vi havde håbet på; men nu ser det ud til at blive mere tid, så vi er stadig fortrøstningsfulde.

1. plads - Radio Den Gode Tone

4. april 2014

Vi kom direkte ind på en 1. plads med "Jeg ska' se, hvad jeg ka' gør'" på radio Den Gode Tone, og kan nu efter 10 uger kalde os alderspræsidenter og er stadig med på en flot 6. plads. 

Dansktop

17. december 2013

Det har været helt fantastisk med modtagelsen af vores single CD + Bonus nummer.

Vi har ligget pænt på flere lokalradioers dansktoplister – endda opnået at ligge på 1. pladsen i 4 uger. Og en 2. plads på Dansktop Subnets alternative dansktop.

Vi har været på Dansktop barometerets Top 30 sammen med Rasmus Seebach og Birthe Kjær.

Derfor er vi nu også gået i gang med at samle nye numre. Nicolai Møller har foreløbig skrevet 5 tekster til os.

Og så er der jo altid noget der gemmer sig i skuffen….

 

Vi ønsker alle en Glædelig jul og Godt nytår med tak for interessen og støtten i 2013.

Vores CD

13. november 2013

Vi har fået vores melodier gjort tilgængelige via bl.a. iTunes og Spotify. Vi håber rigtig mange vil benytte sig af denne mulighed.

Dansktop

13. november 2013

Efter 15 uger – hvoraf ca. 1/3 med placering på 1. pladsen - på Radio Østsjælland må vi desværre tage afsked, da vi har nået maksimum antal uger. Vi takker for den trofaste støtte og håber på snarligt genhør.

Vi er i gang med at indspille nye numre til en hel CD.

 

1. plads - Uge 40 2013 Radio Østsjælland

13. november 2013

Så lykkedes det efter pæne placeringer i 10 uger at ramme 1. pladsen på Radio Østsjælland. Hurra.

Uge 40 2013 Radio Østsjælland




1. Jeg skal se hvad jeg kan gøre - Loutor


2. Nærmere dig - Niels Werner

3. Ægte kærlighed - Two Danes

4. Hugos gård - Aksel

5. Hvis vi alle holder sammen - Lothar

6. Svigermor - Erling Storm

7. Tre små prinsesser - Richard Ragnvald

8. Gi'r du et kys - Benny Berdino

9. Kærligheden finder vej - Anne Katrine Tove

10. Bare musikken swinger - Kirsten & Martin


På Radio Stevns har vi fortsat en 4. plads efter 7 uger.

 

Dansktop

11. november 2011

Efter 7 uger ligger vi stadig på en 4. plads på Radio Østsjælland og efter 3 uger på en 10. plads på Radio Stevns.

Svensk kontakt

1. januar 2011

Vi er blevet kontaktet af nogle svenske tekstforfattere og komponister, som tilbyder os nogle sange til oversættelse til dansk til en evt. kommende CD. Spændende.

Unplugged i Balle

12. december 2012

Lørdag d. 7. september 2013 mellem kl. 10,00 og 12,00 vil vi spille "unplugged" hos købmanden i Balle nogle af numrene fra CD'en samt musik fra diverse Kaløspil både de kendte: ”Sommer i Tyrol” og ”Nitouche” og de mindre kendte: ”Fangen på Kalø” og ”Døtrene på Kalø” mv. Og måske et par helt nye og endnu mere ukendte numre….